Mere om mægling

Pia Juul

Udvikling & Resultater

 

PRAKTIK OG PRISER

En konfliktmægling består af en eller flere samtaler af 2-3 timers varighed, og det er en god ide fra starten at aftale 2 samtaler.

 

Det er vigtigt, at parterne ikke bliver forstyrret under samtalerne, og det kan være praktisk at holde samtalerne på et neutralt sted.

 

Det koster kr. 3.000 for den første samtale. I prisen er inkluderet et kort indledende møde, evt. pr. telefon, med hver af parterne inden samtalen. Er der behov for længere møder med hver af parterne inden mæglingen, beregnes en timepris på kr. 1.000.

 

Efterfølgende samtaler koster kr. 2.500 pr. stk.

Alle priser er ekskl. moms.

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere.

 

Jeg deltager gerne i et indledende uforpligtende møde, hvor det kan afklares, om sagen er velegenet til mægling.

 

 

RING ELLER SKRIV ...

20 84 15 10

pia@piajuul.dk

FASER I MÆGLINGEN

En mæglingsproces vil som udgangspunkt forløbe i seks faser:

1. Åbning

Mægleren redegører for processen og sikrer sig, at parterne ved, hvad vilkårerne for mæglingen er.

2. Parternes redegørelse

Parterne får hver især mulighed for at fortælle, hvordan de oplever konflikten. Mægleren leder samtalen og hjælper gennem spørgsmål parterne til at beskrive konflikten og konsekvenserne heraf, således at parterne kan få en fælles forståelse af konflikten.

3. Fælles problemformulering

Baseret på parternes redegørelser sammenfatter mægleren konflikten i et eller flere spørgsmål.

4. Løsningsforslag

Når parterne har godkendt problemformuleringen, skal de komme med løsningsforslag. Denne fase har karakter af en brianstorming, idet det vigtige nu er, at parterne er kreative og fremkommer med ideer til løsninger.

5. Aftalen skabes

Mægler hjælper parterne med at forhandle om de mulige løsningsforslag, så parterne opnår en for dem tilfredsstillende løsning.

6. Aftalen godkendes

Mægler nedskriver parternes aftale, og mæglingen slutter med, at parterne underskriver aftalen. Der kan evt. aftales et opfølgende møde.

Pia Juul :: Udvikling & Resultater Krogholmgårdsvej 76 2950 Vedbæk Telefon 20 84 15 10 E-mail pia@piajuul.dk ©2008-16